Morten & Reklamebranchen



Den håbefulde tekstforfatter
 - men jeg viste mig dog at have bedre
anlæg for styring og det administrative
(hvilket denne tekst bevidner...).

I MBA-studiet indgik sammen med de 3.000 siders pensum en uddannelsespraktik. Mange fik tildelt en, men jeg ville hellere finde min egen - så var chancerne nok større for, at det skulle føre til noget mere...

Med min totale mangel på tids-struktur som studerende ringede jeg til Borges' Reklamebureau kl. 17 fredag eftermiddag ! Dumt ! Ja, måske, fordi jeg uforvarende kom til at sende et signal om, at jeg ikke lagde stor vægt på ordnede tider. Og så var de i øvrigt midt i fredags-øllen !

Således genialt lavede vi en aftale, og jeg startede i 2 måneders praktik.
En spændende arbejdsplads med gode kunder, og jeg blev opfordret til at blive ansat efterfølgende. Der var lige en hage med, at der var et speciale, der skulle laves, men dér kunne jeg komme på nedsat tid.

Jeg havde da opdaget, at det var et lille, hårdtarbejdende bureau, men jeg fandt ud af, at 'nedsat tid' = normal tid, og til hverdag arbejde vi 10-12 timer.

Jeg bestod da med nød og næppe, men 'alt over 6 er spildt'...

De næste 11 år arbejde jeg i en voldsomt turbolent branche og på mange forskellige bureauer vest og øst for Storebælt. Og havde trods alt også tid til at finde kærligheden, som befandt sig i Brønshøj.