Når man beskæftiger sig mennesker, må man gøre sig klart, at ethvert menneske er et selvstændigt individ. Og man skylder den anden og sig selv at reflektere over de processer, som udspiller sig.

Både menneskeligt og professionelt er det derfor nødvendigt at have nogle samlende faktorer. Mine har været (og er):

Tillid  *  Nærvær  *  Inddragelse  *  Anerkendelse  *  Mod  *  Ligeværd

Det lyder muligvis som det sædvanlige management BS, men jeg mener det faktisk.

Ordsprog:

"Tryk avler modtryk" Man kan ikke 'bosse' sig vej til en erkendelse
"Den, der intet ved, tvivler aldrig" Der er altid en anden synsvinkel end din egen
"Den venlige overlever" Vi når meget længere med venlighed og forståelse end med vold.

Uden at være buddhist er mit livssyn i høj grad præget af netop buddhismen og i øvrigt Carlos Castanedas Don Juan.
Sammenfattende vil jeg beskrive mig selv som 'tænkende pragmatiker'
- dog med en humanistisk og filosofisk baggrund.

...